Bliv aktiv i SuG

Kunne du tænke dig at spille en aktiv rolle, ud fra et socialt såvel som et medmenneskeligt hensyn?

Bliv medlem i foreningen af seniorer, som vil bruge kræfter på at gøre en forskel.



 
Søg på siden

Dale View i Sydindien

Opdateret: 25. marts 2010 kl. 09:03

 

 

Dale View
(i Keralaprovinsen i Sydindien)

 


 

Tovholder: Inge Bertelsen
Mail:ingebertelsen@hotmail.com
www.daleview.ac.in
Udvikling af fattige dalitters og stammefolks økonomiske og sociale forhold gennem dyrkning, produktion og salg af helsekostprodukter.
 
Projektet ligger i Sydindien i delstaten Kerala.
 
Den indiske samarbejdspartner er Dale View, der er en almennyttig, uafhængig, sekulær, upolitisk og ikke-religiøs organisation. Dale View består af en lang række sociale aktiviteter og uddannelsesaktiviteter f.eks. skole, børnehjem, børnehave, alkoholbehandling, et sundhedsprogram og et landbrugsprogram. Den senest udviklede aktivitet er Pharmacy College, der er en 4-årig ungdomsuddannelse, hvor de studerende uddannes til ayurveda-farmaceuter, hvor der udelukkende arbejdes med ayurveda-plantemedicin. Uddannelsen er godkendt af staten.
 
Projektet består af følgende 3 dele:
  1. Uddannelse af 50 meget fattige familier af småbønder, der bor i området. De er enten dalitter (kasteløse) eller oprindelige stammefolk. De har fået de nødvendige planter og uddannes til at formere og dyrke ayurveda-planterne. De understøttes løbende i dyrkningen af planterne bl.a. ved at der er etableret 10 selvhjælpsgrupper med støtte fra Dale View, hvor der løbende følges op på dyrkningsmetoderne.
Bønderne skal sælge de færdige planter til Dale View.
  1. Der etableres en produktionsenhed på Dale View, hvor planterne koges, og forarbejdes til ayurveda-produkter. Der startes med produktion af massageolier. De studerende fra Pharmacy College arbejder i produktionen i deres praktiktid.
  1. Produkterne markedføres og sælges – dels i Indien og dels i Europa. Et medlem af Seniorer uden Grænser skal hjælpe med denne del af projektet. Overskuddet ved produktionen skal på sigt bruges til fripladser på Pharmacy College for unge fra fattige familier, og bønderne skal på sigt have del af overskuddet ved salget (ved en slags andelsmodel).
Rejsebreve / Billeder

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer på dette projekt. Du kan tilføje en kommentar i formularen nedenfor.
Projektet er lukket for nye kommentarer
Powered by Instans CMS.