|
Computere til den 3. verden
Computergruppen indsamler, istandsætter og distribuerer computere.
Aftagere er de projekter, der har brug for disse værktøjer.
Det har primært været gymnasier i Albanien der har aftaget, men projekter i Senegal og Gambia har også nyt godt af gruppens arbejde.
Hvad gør vi ved din brugte computer?
Gruppen blev dannet i juni 2004 af 2 mand, kom i løbet af kort tid op på 6 medlemmer og arbejder globalt. Ideen er at indsamle brugte computere her i Danmark. Computerne bliver renset for følsomme oplysninger, repareret og optimeret så de mindst opfylder de minimums krav der stilles fra Danida. Maskinerne samles i sæt og pakkes i flyttekasser.
Her bliver de fordelt til udvalgte projekter.
I 2005 blev der sendt 60 computere til Albanien, 12 til Gambia og 10 til Senegal. Endelig gik der 2 computere til Sumatra.
Til projekter i 2006 er der programlagt 150 computere til Lima i Peru. Deres oprindelige ønske var 573 sæt computere, men det er langt over vor kapacitet.
Der skal gerne laves 30 maskiner til Albanien og 15 sæt computere til Litauen. Langtidsplanlægningen går på yderligere computere til Litauen og en sending til Ghana.
MINDSTE KRAV til de computere vi modtager er : 700 MHz processor Pentium III, 10 GB harddisk ,256 MB ram og CD-drev, men computerne må meget gerne være kraftigere.
Desværre har gruppen ingen midler til afhentning, så materiel udenfor Ny Holbæk Kommune må bringes til Holbæk..
Der er sket meget i de forløbne år så her et lille udpluk af vor produktion 2008
Klargøring og levering
Vi har klargjort, pakket og leveret 279 computersæt, 30 printere og to skannere.
Modtagerne er:
- · Tanzania 4, AHAS group (Ali Talib) 18 sæt (+43 klargjort 2007)
- · Tanzania 5, Challange (Tommy og Fahdila) 50 sæt
- · Congo 1"Hjælp Congo" (Maria Pambi, Greve) 7 sæt
- · Laos 2 Working School (Bruno Nielsen) 90 sæt
- · Somalia 1 KBH internationale Klub (Said Sufi) 30 sæt
- · Burkina Faso 1 Fil Bleu (Kirsten Hjelt) 12 sæt
- · Burkina Faso 2 Saaba Community (Else Trærup) 30 sæt
- · Burkina Faso 3 Kolog Naba (Else Trærup) 2 stk (Laptop)
- · Marokko 1 NVpro (Bert Jensen) 40 sæt
- · Ialt 279 sæt
Værksted
Vi har i årets løb flyttet værksted og lager tre gange.
Første gang fra Trønninge til meget gode lokaler i det gamle mejeri i Gislinge. Det tog tre arbejdsdage i marts, samt det løse.
I juni blev vi sagt op til fraflytning d. 15. september, men fik stillet midlertidige lokaler til rådighed indtil 31. december (lokalerne kunne fortsat benyttes mod husleje). Vi brugte tirsdage og torsdage i august og begyndelsen af september på flyttearbejdet. Fik god hjælp af Nordvestsjællands Produktionsskole i Svinninge (NVpro).
Vi kom langsomt igang igen og takket være gode forsyninger af semiklargjorte computere fra Bent i Rørvig kunne vi holde de aftaler om leveringer vi havde.
Allerede i slutningen af september tegnede der sig lys forude. Vi beså det tomme skibsværftkontor på havnen i Holbæk og efter en uges tid havde vi en aftale på plads med Holbæk Kommune om gode lokaler og med udsigt til fast adresse i mindst to år.
Så den tredie flytning fandt sted i december, atter hjulpet af NVpro.
|