Hvad vi forstår ved et SuG projekt.

Baggrund

 SuG har relationer til projekter af forskellig karakter. Nogle projekter er igangsat af og bemandet med SuG medlemmer, mens andre er projekter, der har anden oprindelse og i væsentlighed bemandet uden for SuGs medlemskreds.

Historisk set har SuG ikke været særlig kritisk med, hvad der er blevet kaldt ”SuG projekter”. Det har haft sine fordele i kraft af, at kataloget over SuG aktiviteter er blevet længere og mere imponerende. Omvendt, at lade de mere perifere projekter bruge SuGs navn indebærer en vis risiko for, at SuG bliver draget til ansvar for disse projekter, som SuG ikke har nogen kontrol over, og dermed også risiko for negative konsekvenser.

I forlængelse af de strukturmæssige ændringer, der er sket med de nye vedtægter i 2009, skal det med denne projektpolitik præciseres, hvad vi fremover vil forstå ved SuG projekter.

Plads til alle projekter

Hensigten er, at SuG skal være rummelig. Initiativer fra medlemmer og fra andre organisationer er som udgangspunkt altid interessante og skal vurderes seriøst af SuG.

Vi ønsker også at bevare relationerne til eksisterende projekter, uanset herkomst og tilknytningsforhold.

Men vi ønsker at opstille kriterier for, hvad vi vil kalde SuGs projekter, og hvad vi vil kalde samarbejdende projekter. Og vi ønsker at regulere SuGs engagement i overensstemmelse hermed.

Der er yderligere behov for at skelne imellem projekter og indsatser. Et initiativ bliver ikke nødvendigvis stort nok eller længerevarende nok til med rimelighed at blive underkastet projektadministration eller projektledelse i samme grad som egentlige projekter. Dette kan gælde egne SuG projekter såvel som samarbejdende projekter. Sådanne indsatser kan være lige så relevante for SuG som egentlige projekter, og skal vurderes på lige fod hermed. I det følgende vil vi for forenklingens skyld benytte betegnelsen projekt for både projekter og indsatser medmindre andet er påkrævet.

SuG's egne projekter

Kriterier for at et projekt kan og skal kaldes et SuG projekt:

1. SuG som organisation eller medlem(mer) af SuG har ansvaret for projektet

2. Projektlederen og/eller andre nøglepersoner i projektet er SuG medlemmer

3. Projektet opererer i SuGs navn

4. SuG kan være væsentligt involveret økonomisk i projektet, enten som donor, som fundraiser eller som økonomisk tilsynsførende

5. Projektet skal være formelt godkendt af en regionsbestyrelse eller landsbestyrelsen ifølge indholdsmæssige kriterier for bæredygtighed, lokal forankring m.v.

Når et projekt er klassificeret som SuG projekt, skal der afrapporteres til SuG (til regionen) om projektets status – aktivitetsmæssigt og økonomisk. Regionsbestyrelsen, subsidiært landsbestyrelsen, kan pålægge projektet at ændre adfærd, såfremt det skønnes, at projektets succes eller SuGs renommé er i fare.

Projektets budget og regnskab skal indgå i SuGs budget og regnskab med hovedposter.

Projektet kan ad hoc trække på SuGs faste udvalg og eventuelt anden ekspertise, herunder få hjælp til udformning af ansøgninger om finansiering, tilrettelæggelse af kampagner o.l.

Projektet skal benytte SuGs navn og logo.

Projektet vil blive præsenteret på SuGs hjemmeside, og kan i rimeligt omfang benytte denne til egen markedsføring.

Samarbejdende projekter