» » » Seniors Without Borders
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6
  • kenburns6

Bliv aktiv i SuG

Er du interesseret i at bidrage, så meld dig ind i SuG. Din indsats gør en forskel!

Byplanlægger søges til Nepal

2. maj 2018

Pokhara-Lekhnath Metropolitan er med sine 413.000 indbyggere og et areal på 464 km2 Nepal største metropol efter Kathmandu. Pokhara-Lekhnath er tillige – ved siden af Kathmandu – Nepals største turistcenter, og med sine smukke søer og nærhed til Annapurnas 8.000 meter høje bjergmassiv det vigtigste udgangspunkt for trekking.

Men udviklingen er sket uden planlægning, uden hensyntagen til de regulativer, der trods alt er, og uden respekt for bevaring af natur og miljø. Sidste år blev for første gang i over 20 år afholdt lokalvalg i Nepal, og den nye borgmester er med støtte fra turist- og handelsstandsforeninger stærkt opsat på at standse det planløse byggeri og den tiltagende forurening mm.
 
Det kræver planlægning, og man vil gerne udarbejde en masterplan for metropolen med lokalplaner for de særligt udsatte og bevaringsværdige områder. Men man har ikke mange kvalificerede ansatte i planafdelingen og slet ikke nogen, der med erfaring kan
påtage sig ledelsen af en sådan planlægningsproces.
 
Derfor søger vi en erfaren planlægger, som enten for en længere sammenhængende periode eller med en række ophold af en vis varighed vil påtage sig at igangsætte og styre arbejdet med en masterplan.
 
Du kan høre mere om arbejdet og projektet, der er med i Nepalnetværket ved at henvende dig til SuGs næstformand Hanne Jacobsen viceformand@seniorerudengraenser.dk  eller mobil: 51 64 57 01